Spring til indhold
Aktivitet

Lav et hjemmelavet græskar af en toiletrulle

Genbrug paprør fra toilet- og køkkenruller og lav sjove halloweengræskar sammen med børnene. En nem aktivitet, hvor fantasien bestemmer udtrykket.

Halloween handler om mere end spøgelser, hekse og uhyggelige fortællinger. Det er også en anledning til at hygge sig sammen med familien og bruge tid på det kreative efterår. Når I pynter op derhjemme, kan I dykke ned i halloweenstemningen i fællesskab og skabe minder, der hænger ved.

Aktiviteten er samtidig en god måde at genbruge de tomme paprør fra toilet- og køkkenruller på. Rørene kan males og dekoreres til alt fra grimme monstre og varulve til flagermus, så det er kun fantasien, der sætter grænsen.

Sådan gør du: Begynd med at give paprøret et lag hvid maling, så den senere dekoration dækker ordentligt. Laver du aktiviteten med mindre børn, kan det betale sig at male rørene hvide på forhånd, så de ikke skal vente på at komme til den sjove del.

Når den hvide maling er tør, maler du røret orange som et græskar. Derefter tegner du ansigtet. Det kan være et fjollet fjæs, en sød grimasse eller noget mere skræmmende. Små gule prikker i øjnene får græskaret til at se ud, som om det lyser indefra. Som det allersidste tager du et stykke grønt silkepapir, kruller det let sammen og putter det op i toppen af røret som en lille stilk. Så er græskaret færdigt.

Stil græskarrene rundt omkring i hjemmet, eller lav flere af dem og hæng dem på en snor til en hjemmelavet halloweenguirlande.

I Kronen Vanløse finder du masser af inspiration og materialer til kreative projekter og halloweenpynt. Har du lyst til mere, kan du også kaste dig over vores opskrift på mumiepølsehorn, der falder i god jord hos små monstre.

Del:
Tilbage til Guides

Mere guides