Spring til indhold
Gaveidé

Sådan finder du en bryllupsgave med personlighed

Skal du til bryllup og mangler den rette gave? Her får du konkrete idéer til, hvordan du glæder brudeparret uden at sprænge budgettet.

Bryllupssæsonen er over os, og når man bliver inviteret med til at fejre to mennesker, melder spørgsmålet sig hurtigt: hvad skal man egentlig give? Et bryllup er en stor dag, og mange vil gerne ramme noget, der både passer til parret og føles gennemtænkt.

Start med at lægge dig fast på et budget, og overvej dernæst, hvad brudeparret reelt har brug for. De bedste gaver står ikke nødvendigvis på ønskesedlen. Kender du parret godt, så brug det. Deres interesser og personlighed giver dig de bedste fingerpeg om, hvad de vil sætte pris på. I butikkerne i Kronen Vanløse kan du gå på opdagelse og finde noget, der passer til netop dem.

Mange par bor allerede sammen, inden de gifter sig, så de mangler sjældent service og køkkengrej. Til gengæld er det måske aktuelt med en større bolig eller et nyt hus. Her kan noget lækkert til hjemmet være et godt valg. Tænk vinglas, et bestiksæt, gryder og pander, eller måske et tæppe, et lille sofabord eller en lampe. Det behøver ikke koste mange penge. Blødt sengetøj eller et sæt nye håndklæder er noget, de nygifte får glæde af hver eneste dag, og en billig gave kan sprede lige så meget glæde som en dyr, når den er valgt med omtanke.

Vil du give en oplevelse i stedet, så er et romantisk ophold ofte en sikker vinder. I en travl hverdag kan det være svært at få planlagt tid sammen, og mange par bliver glade for et skub i den retning. Det kan være en tur på spa eller et weekendophold væk fra det hele. Er parret til lidt mere fart over feltet, kan du overveje faldskærmsudspring, en dag i en forlystelsespark, ridning eller klatring. Jo bedre du kender dem, jo lettere er det at ramme rigtigt.

Har du lyst til at give noget anderledes, kan en kreativ gave gøre stort indtryk. Send parret til et photoshoot hos en fotograf, så de får smukke billeder fra tiden omkring brylluppet. Du kan også lave noget selv, for eksempel en scrapbog med minder fra deres forhold eller fra de oplevelser, I har delt gennem årene. Den slags personlige gaver er noget, parret kan tage frem igen og igen.

En sidste mulighed er at give lidt økonomisk hjælp. At holde bryllup er sjældent billigt, og en pengegave kan derfor være både praktisk og kærkommen. Pak den gerne ind sammen med et par gode flasker vin og et personligt kort, så bliver den mere end bare et beløb. Bruger parret ikke pengene på selve festen, kan de selv vælge, hvad de mangler. Og kommer de en tur forbi Kronen Vanløse, finder de hurtigt inspiration til, hvordan beløbet gør mest gavn.

Del:
Tilbage til Gaveidéer

Mere gaveidéer

Gaveidé

Adventsgaver til børn

Mangler du små gaver til adventssøndagene? I Kronen Vanløse finder du legetøj, kreative sæt, bøger og søde sager til børn i alle aldre.

Læs mere